Enhedslisten

Ud af krisen

Verden og Danmark er ramt af en økonomisk krise, som vi endnu ikke kender omfanget og varigheden af. Den danske regering har svigtet. I stedet for at foretage fornuftige investeringer, der kunne skabe arbejdspladser og sætte gang i økonomien, har man soldet milliarder væk på skattelettelser og øget privatforbrug. Gevinsten for beskæftigelsen har i bedste fald været minimal.

Enhedslisten vil derimod investere massivt i at skabe nye arbejdspladser. Samtidig vil vi sætte proppen i for udnyttelse af uorganiseret og underbetalt arbejdskraft fra udlandet. I Danmark skal arbejdet foregå med dansk løn og overenskomst.

Men det er ikke nok at komme ud af den aktuelle krise. Vi skal også sikre Danmark mod nye kriser i fremtiden. Vi skal ikke fremover se banker og spekulanter sende tusinder af danskere ud i arbejdsløshed og fattigdom. Banker og finansielle institutioner skal tøjles. De skal være samfundets tjenere – ikke dets herrer. 

56.000 nye arbejdspladser i 2012

Hver eneste gang en arbejdsløs kommer i arbejde, får Danmark én mindre på overførselsindkomst og én mere, der betaler skat. Arbejdsløsheden er i de seneste år steget markant. 170.000 er registreret ledige på dagpenge og kontanthjælp. Det er altså mennesker, der umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dertil kommer formentlig 50.000 ledige, der ikke har været forsikrede, ikke er berettiget til dagpenge og ikke kan få kontanthjælp, f.eks. fordi de er gift eller har lidt friværdi i boligen. For at mindske denne arbejdsløshed er der brug for hurtige og målrettede investeringer.

Det er afgørende, at staten bruger sit aktive engagement i jobskabelse til samtidig at fremme andre samfundsmæssige hensyn. Det gælder særligt ønsket om en bæredygtig omstilling og nedbringelse af CO2-udslippet. Et fokusområde for Enhedslisten er derfor at oprette grønne arbejdspladser.

Derfor har vi fremlagt en grøn jobplan, der kan skabe 56.000 nye grønne arbejdspladser allerede i 2012. Hvis den gennemføres, vil den på én gang sikre markant bedre økonomi og en omfattende omstilling af energiforbruget, så Danmarks udledning af CO2 reduceres.

Klimarenovering

At gøre danske bygninger mere energibesparende vil skabe mange arbejdspladser og gavne klimaet betydeligt, idet 40 pct. af CO2-udledningen i Danmark stammer fra opvarmning af bygninger. Denne udledning kan reduceres kraftigt ved bl.a. bedre isolering.

Vi foreslår, at alt nybyggeri som minimum skal være lavenergiklasse 1 fra 2012, hvilket vil give en årlig beskæftigelseseffekt på 5.200 personer. Desuden skal der sættes gang i energirenoveringen af den eksisterende private og offentlige boligmasse. Initiativerne over for private boligejere inkluderer rådgivning og differentieret ejendomsbeskatning til etablering af en energisparefond, hvor boligejere kan optage rentefri lån til energirenoveringer. Disse initiativer anslås at ville skabe varig beskæftigelse for 9.620 personer. Energirenovering af offentlige bygninger over 10 år vil skabe yderligere 8.500 arbejdspladser.

Vedvarende energi

Om 30 år skal al energiproduktion være baseret på vedvarende energi. Der skal bl.a. ske en årlig udbygning med vindmøller på 370 MW, hvilket vil skabe 4.766 arbejdspladser.

Desuden skal der installeres bygningsintegrerede solceller i alt offentligt nybyggeri, og der skal etableres støtteordninger til etablering af solceller på eksisterende offentligt byggeri og på private tage og facader. Installering af varmepumper på centrale kraftvarmeværker for at indpasse den stigende mængde vedvarende energi i energisystemet vil sammen med udskiftning af olie- og naturgasfyr i private boliger uden for fjernvarmeforsyningsområdet skabe mere end 11.000 arbejdspladser.

Økologisk landbrug og klimavenlig transport

Landbrugets klimabelastning skal nedbringes. Det skal bl.a. ske ved omstilling til 100 pct. økologi. Beskæftigelsen i økologisk landbrug er højere end i konventionelt, og det vil i sig selv betyde, at en 20 pct. årlig omstilling til økologisk jordbrug vil give 1.500 nye arbejdspladser om året.

Disse initiativer skal suppleres med en række tiltag for at reducere privatbilismen og fremme kollektive transportløsninger og cykling. Samtidig skal transportsystemet omstilles fra at køre på fossile brændstoffer til at være baseret på el fra vedvarende energikilder. Denne omstilling vil skabe næsten 12.000 arbejdspladser.

Samlet set vil Enhedslistens grønne jobplan skabe 56.000 arbejdspladser det første år. Dette vil stige til 67.000 efter fem år. Dette er forsigtige skøn. Jobeffekten kan blive meget større.

Vores plan for nye, grønne arbejdspladser indebærer udgifter for staten. De samlede, umiddelbare omkostninger er på 36,2 milliarder kr. om året. Udgifterne vil imidlertid allerede efter få år falde betydeligt på grund af sparede driftsudgifter til opvarmning, køb af fossile brændsler osv.

Desuden skal modregnes de sparede udgifter til dagpenge på grund af den øgede beskæftigelse.

Finansiering gennem en fremtidsfond

Indtil investeringerne tjener sig selv ind, skal de finansieres af en nyoprettet fremtidsfond. Fonden skal finansieres gennem en fremrykning af en del af beskatningen på pensionsformuerne. I de næste fem år betales en forskudsskat på én pct. af pensionsformuerne, som så senere modregnes, når pensionerne udbetales. Sådan får den enkelte pensionist i sidste ende præcis samme pension udbetalt, som hun ellers ville have fået. Fremtidsfonden må kun bruges til projekter, der både er miljømæssigt bæredygtige og giver en positiv samfundsmæssig forrentning.

Fremtidsfonden vil kunne bidrage med 130 milliarder over fem år. På den måde kan Danmark gennemføre de nødvendige investeringer uden at gældsætte sig.

30.000 velfærdsjob og fremrykning af investeringer

Udover den grønne jobplan vil Enhedslisten også skabe nye arbejdspladser ved at øge kommunerns budget til borgernær velfærd med 15 milliarder - det vil skabe omkring 30.000 arbejdspladser. Endelig vil vi i det kommende år fremrykke offentlige investeringer - investeringer som alligevel skulle have været gennemført over en længere årrække. Det vil skabe yderligere 12-14.000 nye arbejdspladser. I alt vil Enhedslistens initiativer skabe op mod 100.000 arbejdspladser - og når mange mennesker kommer i arbejde, vil det generere økonomisk aktivitet, der igen skaber nye arbejdspladser.

Nul misbrug af udenlandsk arbejdskraft

Tusindvis af murere, tømrere og andre håndværkere er arbejdsløse, fordi en stadig større gruppe arbejdsgivere ser en fidus i at erstatte dem med underbetalt og uorganiseret arbejdskraft importeret fra udlandet. Det er både et problem for den enkelte håndværker, men også for samfundet, som mister store skatteindtægter på det snyderi, der ofte er forbundet med udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft.

Enhedslisten byder udenlandsk arbejdskraft velkommen til Danmark. Men det er et ubetinget krav, at arbejdet udføres på overenskomstmæssige vilkår, og at lovgivning vedrørende arbejdsmiljø, skat og moms overholdes.

For at stoppe misbruget af udenlandsk arbejdskraft vil Enhedslisten gennemføre en række initiativer, der kan sætte en prop i dette nye hul i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Lov om bestilleransvar

Der skal indføres bestilleransvar, så bestilleren eller ordregiveren hæfter for, at entreprenører og underentreprenører betaler den aftalte løn til deres ansatte samt betaler skat og moms til staten.

Fagforeninger sikres adgang til arbejdspladsen

Fagforeningerne skal efter norsk model have adgang til alle byggepladser og andre arbejdspladser og have mulighed for at tjekke om løn og arbejdsvilkår er i tråd med overenskomsten.

Effektiv kontrolmyndighed

En fælles kontrolmyndighed er nødvendig for at koordinere arbejdstilsynets, Skats, politiets samt Erhverv- og Selskabsstyrelsens indsatser på området. Denne nye myndighed skal forhåndsgodkende udstationerede virksomheder, inden en opgave påbegyndes. Den skal bl.a. sikre, at firmaerne er korrekt oprettet og registreret i hjemlandet.

En social protokol i EU

En række domme fra EU-domstolen har undermineret fagbevægelsens muligheder for at forsvare lønmodtagernes interesser. Danmark skal under sit EU-formandskab i 2012 arbejde for at få indført en social protokol i EU, der sikrer fagbevægelsens konfliktret. 

Stop for samfundsskadelig spekulation

Den krise, der ruller hen over verden med drastiske sociale følger for den almindelige befolkning, er resultatet af 20 års fejlslagen økonomisk politik. Spekulanterne har fået frit løb, fordi tidligere tiders reguleringer af kapitalbevægelser og spekulation er blevet fjernet. Sideløbende er den finansielle sektor blevet stadig mere privatiseret og ukontrolleret.

For at sikre økonomisk stabilitet fremover foreslår Enhedslisten en række tiltag, der skal dæmme op for den samfundsskadelige spekulation.

Almennyttige banker

For at sikre almindelige bankkunder og mindre virksomheder en billig og stabil bankforbindelse skal der oprettes en offentligt ejet almennyttig bank. Mange mindre virksomheder og virksomheder i udkantsområderne har i dag svært ved at optage lån, og lønmodtagere bør tilbydes et alternativ til private banker, der risikerer at krakke. Med de sunde dele af de banker, som staten overtager, er der et fundament for en sådan bank. Den kan samtidig overtage kunderne i resterne af Roskilde Bank og Fjordbank Mors samt kunder i andre krakkede banker, der i dag har meget urimelige vilkår i statens afviklingsbank, Finansiel Stabilitet.

Opdeling af de finansielle koncerner

I dag er mange banker blevet til finansielle supermarkeder, der sælger alt fra pension til bolighandel. I stedet for blot at drive bank er kerneforretningen blevet finansielle spekulationer. Det forøger risikoen for bankkrak markant, fordi bankrådgiveren har for mange kasketter på. Enhedslisten vil derfor opdele de finansielle koncerner, så bankerne tvinges til at udskille spekulation, ejendomsmægling, pension, forsikring og realkredit til selvstændige selskaber. Samtidig foreslår vi i lighed med Socialdemokraterne, at alle udenlandske aktiviteter skal placeres i datterselskaber, så danske skatteydere ikke risikerer at skulle dække danske bankers tab i udlandet.

Større statslige indtægter fra bankerne

Gennem bankpakkerne har de finansielle virksomheder fået mulighed for at låne enorme summer på det internationale marked til en rente, de ellers aldrig kunne have fået. Det har de kunnet, fordi staten garanterer for lånet. Disse statslån og garantier har gjort det muligt for bankerne at tjene store profitter. Bankaktionærerne, der ellers stod til enorme tab, har scoret store kursgevinster. Staten står derimod til et milliardtab på grund af garantierne til de krakkede banker. Derfor foreslår Enhedslisten en ny skat på finansielle virksomheder i form af en afgift på deres balance, dvs. på bankens samlede ind- og udlån. En sådan afgift vil sikre staten en indtægt, der vokser med pengeinstituttets størrelse. Dette vil samtidig modvirke de meget risikable udlån, der bærer en del af skylden for den finansielle krise.

Loft over bonus og aktieudbytter

Det var aldrig intentionen, at pengene fra bankpakkerne skulle være statsstøtte til aktionærer og direktører. De danske banker, som har fået lån eller garantier via bankpakkerne, skal derfor pålægges en grænse for udbetaling af aktieudbytter, et forbud mod bonusløn og lønforhøjelser til bankdirektørerne. Restriktionerne skal vare lige så længe, som pengeinstituttet modtager lån eller garantier fra staten.