"Fuldstændig vanvittigt at sende irakere ud"

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen kalder det for "vanvittigt" at tvangshjemsende irakere, der har søgt beskyttelse i Danmark tilbage til en krigszone.

Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen er rasende over regeringens aftale om at tvangshjemsende de irakiske asylansøgere:

- Jeg er chokeret. Det er fuldstændig vanvittigt, at sende familierne til Irak. Hvordan kan de finde på at sende børn til et område, hvor der sprænger bomber hver dag. Hver uge hører vi om nye bombesprænginger.

Danmarks rolle som krigsførende nation i Irak gør blot sagen mere afskyelig, påpeger Johanne:
- Først bomber vi deres land, og så nægter vi at hjælpe de mennesker som er flygtet. Det er simpelthen usmageligt. Mange af familierne har været her i årevis. Deres børn er vokset op her. Det er skammeligt.