Referat af 4. HB-møde

Søndag, 21 august, 2005 - 00:00 facebook twitter Udskriv

del 2: Søndag

5. Drøftelse af IS tilnærmelse til Enhedslisten
Søren Søndergaard indleder.
Brevet fra IS er lidt uklart, men der er ingen tvivl om at IS ønsker tættere tilknytning til Enhedslisten. IS er en del af international tendens der gik ud af 4. internationale efter 2. Verdenskrig på grund af forskellige opfattelser af regimerne i Østeuropa. Den engelske gruppe, SWP, har gennem hele perioden være dominerende, og er det også i dag.
Vi har forskellige uheldige erfaringer med IS arbejde i bevægelserne, f.eks. at de sekterisk flytter hele deres indsats fra en bevægelse til en anden. Det er kun muligt for en lille organisation, og utåleligt for bevægelserne.
IS strategi har hidtil været at opbygge IS som et revolutionært parti. Men der er udviklet en ny linie i England, hvor man i de senere år har mærket behovet for et politisk alternativ, også på det parlamentariske plan. F.eks. havde bevægelsen mod krigen i Irak oplagt et behov et politisk alternativ til Labour. Først satsede SWP på Socialist Alliance, senest Respect, hvor det ved sidste valg lykkedes at få det tidligere Labour-parlamentsmedlem George Gallowvay valgt til Parlamentet. Mange medlemmer af Respect er ikke revolutionære og derfor opbygges Respect som et bredere socialistisk alternativ. Samtidig opretholder SWP deres egen organisation.
Den model er så ved at sive ned i de andre IS-organisationer, incl. Danmark.

Situationen indebærer nogle muligheder – og nogle problemer.
Der er et problem med motivet, hvis der er tale om et rent entristisk projekt, hvor det blot handler om at opbygge IS, tiltrække flere medlemmer til IS og derefter gå ud igen.
Vi bør bede dem om forklaring på hvordan de er nået frem til at de vil gå ind i Enhedslisten, når de nu har så godt et program. Spørgsmålet om Enhedslisten opbygning bør være i centrum. Vi bør kræve at de arbejder loyalt.

Derefter diskussion. Generelt var der stemning for at gribe det imødekommende og proaktivt an. Desuden blev bl.a. følgende synspunkter
udtryk:
- bekymring for at IS i Enhedslisten kunne sætte gang i udvikling af ikke så frugtbare fraktionssalgsmål
- at IS har ændret praksis i positiv retning ift bevægelserne i de seneste år.
- at vi står med en masse nye medlemmer, og hvis IS arbejdstil og debatform bliver dominerende, vil mange nye medlemmer stå af.
- prisen for at vi har overvundet fraktionskampene er, at det hele tenderer til at blive lidt for hyggeligt og mindre politisk skarpt. ISeres indmeldelse kan være med til at fremme nogle konstruktive dynamikker.
- Vi kan rigtigt godt bruge flere gode aktivister
- IS vil kunne sætte dagsordenen, bombadere FU og HB med forslag, være i
konstant opposition.
- Der blev rapporteret om gode og mindre gode erfaringer rundt om i landet.
- hvis det havde været for 15 år siden, da Enhedslisten var mere skrøbelig,
kunne det have været et problem, næppe nu. Det er en smågruppe.

Derefter afstemning om forslag fra Claus Pedersen:
»Tak for jeres henvendelse. Enhedslisten deler jeres ønske om en stor anti-kapitalistisk venstrefløj i Danmark, og arbejder – ligesom jer – i en lang række progressive initiativer og kampagner. Formålet med dette arbedje er at skabe grundlag for revolutionære forandringer af samfundet.
Enhedslistens udgangspunkt for arbejdet i bevægelserne er, at styrke bevægelserne på deres egne præmisser. Bevægelserne har en værdi i sig selv som grundsten i kampen for delsejre i klassekampen – ikke som fødekæde for bestemte partier.
Enhedslistens arbejde diskuteres i Enhedslisten, og Enhedslistens medlemmer arbejder på dette grundlag. Enhedslisten har – og ønsker ikke – en tradition for at diskutere vores arbejde i bevægelserne med udenforstående. Det ville efter vores opfattelse være illoyalt overfor vores medlemmer – og ikke mindst den pågældende bevægelse.
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at SUF er en suveræn – selvstændig – organisation. Kammeratlig hilsen. HB«. Forslaget blev forkastet med 12 stemmer imod, 0 for, 0 undlader. (ingen liste fra Claus, skal checkes).

FU foreslår følgende til vedtagelse: »HB bemyndiger FU til at nedsætte et udvalg til at følge op på diskussionen med IS. HB bemyndiger FU til at besvare IS henvendelse.«
Vedtaget med 11 stemmer for, 0 imod, 1 undlader. (ingen liste fra Claus, skal checkes).

FUs svar til IS sendes ud til HB med nogle dages frist til kommentarer.

6. Økonomi og budgetvedtagelse
Bruno Jerup indledte om forslag til ændringer af budgettet for 2005.
Efter diskussion blev det besluttet:
- at bevilge i alt 65.000 mere til Kommunalvalgkampagnen (heraf 40.000 mere
til støtte til lokalafdelinger)
- at reducere posten »kampagner og materialer« med i alt 105.000 kr.
- at godkende et revideret forslag til EU-oplysningsbudget (efter at
vi må tilbagebetale 730.000 af de tidligere bevilgede 930.000 kr.) på i alt 532.000 kr, hvoraf hovedparten er brugt.
- at godkende at landskontorets areal udvides, en beskeden merudgift
til husleje i 2005, men merudgifter i 2006 på ca. 100.000 kr
- desuden godkendtes en række mindre ændringer
Det samlede budget herefter balancerer med et overskud i 2005 på ca. 170.000 kr.

Forslag om: Folder om servicedirektivet og EU og udlicitering/privatisering og udviklingen af den offentlige sektor, EU og kommunerne. Kan finansieres af EU-oplysning.

Ansættelser og stillingsstruktur
Indstilling fra FU: ”FU indstiller, at de 4 stillingsfunktioner: faglig landssekretær, provinssekretær, landssekretær og layouter udbydes samlet med start fra 1.januar 2006. FU vurderer, at der er penge til en halvtids layouter, der stort set er udgiftsneutral. Derudover er der plads til 1,5 stilling fra og med 1. januar 2006. Vi ønsker i udgangspunktet fuldtidsstillinger, men den endelige kombination vil bl.a. afhænge af de konkrete ansøgere.«
Marianne redegjorde for overvejelserne bag FUs indstilling.

Derefter diskussion.
Forslag fra Søren Søndergaard: »FU forhandler med folketingsgruppen om at de ansætter minimum 1/2 tids layouter til at løse deres layout-opgaver, herunder folketingsdelen af RGL, hjemmeside, ordførerpjecer, brevpapir o.l.«.
Vedtaget med 10 stemmer for, 3 imod.

Forslag fra Ingelise: »Den ekstra provinsskretærstilling skal opslås og besættes som en selvstændig ½ tids stilling«. Vedtaget med 12 stemmer for, 1 mod.

Derefter blev det besluttet at udskyde stillingtagen til ansættelse i funktionerne faglig sekretær og landssekretær.

7. Orientering vedr. kommune- og regionsvalg Orientering fra kampagnegruppen om planer og status. Margit Kjeldgaard indledte:.
Pt. Opstiller EL i 63 kommuner, en del overvejer stadigt, nogle har opgivet, fortrinsvis i de tyndere befolkede områder.
»Ø-mærk din kommune« er lavet, Alternativ om en bedre offentlig sektor er trykt, bruges bl.a. i busturneen. Kandidathåndbog er klar. Desuden Nyhedsbrev udsendes løbende med formidling af ideer og forslag til kandidater.
Kommunalpolitisk seminar med 75 deltagere fra 30 kommuner. Godt seminar og god stemning.
Der planlægges med temaer i de forskellige uger frem til kommunevalget.

Derefter diskussion:
Det blev nævnt at det har været en fustrerende proces med Alternativ. Det er endt med at der ikke kom noget med om EU. Vigtigt at der bliver lavet materiale i forbindelse med aktionsdagen mod service-direktivet d.15/10.
Vigtigt at prioriterer integrationspolitikken, især i de store byer.
Det er vigtigt at de ugentlige tilbud i planen ikke opfattes for stramt, men at der tvært imod er tale om flexible tilbud om materiale mv., så det kan indpasses i de lokale planer.

Efter diskussion og vedtagelse af to ændringsforslag blev en intern udtalelse vedtaget enstemmigt (12 stemmer for).
(se box, nedenfor)

Tilsvarende blev et forslag til ekstern udtalelse om kommunalvalget efter vedtagelse af en række ændringsforslag vedtaget samlet med enstemmighed (12 stemmer for).

Udpegning af HB-ansvarlig for hver region. Følgende blev valgt: Hovedstaden:
Mette Bang Larsen, Sjælland: Bruno Jerup, Syd: John Littau, Midt: Rune Jakobsen, Nord: Brian S. Nielsen.

8. Fællesmøde med de ansatte
Margit Kjeldgaard, Line Barfod og Falle Hjorth indledte.

Margit Kjeldgaard: Årsmøde beslutter linien, hvor vi skal hen. Vi her om bordet beslutter hvordan. Det er klogt at inddrage de ansattes viden. Efter årsmødet kan HB foretage omprioriteringer. Generelt kommer der ikke så meget ovenfra, fra ledelsen i Enhedslisten.
Efter valget traf gruppen nogle hurtige beslutninger, der udløste faglige møderpå Christiansborg. Det endte godt. Vi vil måske hellere ledes af nogle fælles værdier, der kan skrives ind i personalehåndbogen.
Selvom vi har hver vores arbejdsopgaver, skal vi hjælpes ad.

Line Barfod gennemgik de enkelte kontorer/teams på folketingssekretariatet.
Generelt tilstræbes det at bruge 1/3 af arbejdstiden på lovarbejde, 1/3 på kontorprojekter og 1/3 på tværgående projekter. For at få mere tid til politikudvikling. Når vi laver større projekter tilknyttes en medarbejder fra pressekontoret. Derudover er der sekretariat.
I det daglige er det folketingsgruppen der er arbejdsgiver for vores ansatte på Christiansborg.
Vi prøver at sikre, at der er nogen fra folketingsgruppen til HB-møderne og at der er nogen tilstede fra sekretariatet til FU-møderne og fra FU til de store sommer- og vintergruppemøder.
Pengene på Christiansborg gruppestøttemidlerne skal bruges på folketingsarbejde og primært på løn.
Falle Hjorth: At være ansat i Enhedslisten er et kald. Det gør, at vores sekretærer er kendt for at være dygtige, grundige osv. - og det lader til at være tilfældet stadigvæk. Vi håber på at vi kan sikre at arbejdet på Christiansborg hænger godt sammen med alt vores arbejde.
I princippet skal vi henvende os til sekr. via folketingsgruppen. I de fleste tilfælde går det dog i stedet gennem forskellige mellemled, koordinatorer eller direkte.
I forhold til EU og KV har der været tale om et godt samarbejde med en massiv indsats fra Christiansborg til gavn for hele organisationen.

Derefter debat, hvor det bl.a. blev nævnt, at det har været et hårdt forår, med stor udskiftning, for hurtige beslutninger uden inddragelse af sekretærerne, efter en hård valgkamp. Det er sjældent at der er problemer med kommunikationen fordi det ønskes. Vi må have som udgangspunkt at der ikke er nogen der snyder hinanden. Det er en fordel – også for Folketingsgruppen - at vi har et HB/FU, der kan træde ind, når der er uenigheder. Det gør, at vi kan slippe for noget af den ballade, man har i andre folketingsgrupper.

Konklusioner:
1) vi bør holde dette fællesmøde også fremover, evt. med workshops. FU og folketingsgruppen udarbejder forslag til fast rytme. 2) Vi skal samle relevante papirer, personalehåndbog, kontrakter, kommunikationsveje, vedtægter, mødeplan, forretningsorden mv. så det kan udleveres til alle
(nye) HB-medlemmer og ansatte.

9. Foreliggende sager
Orientering fra FU v. Marianne Frederik: Der er indgået en ny samarbejdsaftale med SUF. I Rikke Hvilshøj-sagen (debat på modkraft) har FU udtalt at EL mener, at vi naturligvis skal bidrage til at opklare forbrydelsen. FU har aftalt møde med DKP, vi har fået en henvendelse fra IS, og så er der et hængeparti vedrørende møde m. SF. Retningslinier for demokratidebat har vi udskudt til næste HB-møde.
På forslag fra Falle Hjorth blev følgede enstemmigt vedtaget: »HB tilslutter sig den linie FU og Folketingsgruppen har lagt med hensyn til brandattentatet mod Rikke Hvilshøj.«

Orientering om organisationens udvikling v. Helge Bo Jensen: Der oprettes en lang række nye afdelinger i Enhedslisten for tiden. Og der bliver større og større overensstemmelse mellem de nye kommunegrænser og vores afdelingsstruktur. Nogle afdelinger omfatter en enkelt, andre omfatter 2-3 nye kommuner, men der er en tæt sammenhæng. Pt. er vores medlemstal på 3.700 betalende medlemmer.
Papir med HB-medlemmernes ansvarsområder skal sendes ud.

Liste over HB medlemmernes afdelingskontakt-ansvar fremlagt og godkendt.
Enkeltmedlemmer der har ønske om ændringer bedes bytte.

Forslag vedr. »principper for repræsentation« stillet af Finn Sørensen.
Enstemmigt vedtaget:

»1: Det er gavnligt for Enhedslisten, at HB-medlemmerne er udadvendte og markerer sig i den politiske debat, også når de ikke er blevet bedt om at repræsentere Enhedslisten.
2: Hvis man optræder som repræsentant for Enhedslisten fremfører man kun den vedtagne politik.
3: Hvis man optræder på egen hånd, kan man præsentere sig som »medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse«. Hvis man i denne egenskab fremfører synspunkter, som afviger fra den vedtagne linje, eller synspunkter som der endnu ikke er fastlagt en linje for, bør man gøre opmærksom herpå.«

Valg af delegation til kongres i European Left. Inger V. Johansen, Gitte Pedersen, Rune Lund og Niels Henrik Nielsen valgt. FU kan udpege flere på næste FU-møde.

Ansøgning om oprettelse af nye afdelinger i Sydhavnen (København SV) og i den nye Furesø kommune. Vedtaget.

Kommissorium for Palæstina-gruppen. Efter kort diskussion besluttedes det med 7 stemmer for og 3 imod at udskyde behandlingen af forslaget.