Alle skal have samme muligheder for at leve et sundt liv, og alle skal have samme adgang til behandling. Regeringens politik går den modsatte vej.
Besparelser og nedsættelse af ventelistegarantien fører til mere vækst i den private sundhedssektor og dermed forringede vilkår i det offentlige sundhedsvæsen.
Antallet af private sygeforsikringer er steget eksplosivt, siden det blev muligt at trække dem fra i skat. Inden året er omme, vil 700.000 danskere fra den bedst stillede del af befolkningen have en sundhedsforsikring.
Ordningen er en gave til de private hospitaler, som overtager alle de enkle og profitable operationer, mens de offentlige hospitaler står tilbage med de mere avancerede og dyrere behandlinger. Dette er med til at undergrave økonomien i det offentlige sygehusvæsen og trække det kvalificerede personale væk fra det offentlige.
Det vil ENHEDSLISTEN gøre:
Vi stiller forslag i Folketinget om:
- gratis tandpleje til alle
- alle sundhedsydelser skal være offentligt ejet
- sund, økologisk og gratis mad i daginstitutioner og skoler
- forsøg med lægeordineret heroin
- lavere moms på sunde fødevarer og på økologiske fødevarer samt højere afgifter på usunde fødevarer
KVALITET, NÆRHED OG TRYGHED
Nærheden og trygheden er vigtig. Det er godt, at de større hospitaler tager sig af den avancerede og specialiserede behandling. Men den mere generelle sundhedspleje skal fortsat ske i kendte og nære omgivelser. Det er derfor dumt at lukke de små lokale sygehuse.
Det vil ENHEDSLISTEN gøre:
vi stiller forslag i Folketinget om:
- stop for lukning af akut beredskaber på sygehuse
- lokalt har Enhedslisten flere steder samlet underskrifter ind mod lukning af sygehuse
- lighed i sundhedssystemet