Til pressen, d. 13. oktober 1996 Folketingsdebat om tvangsforflytning - Det er både pinligt og uværdigt for Danmark, hvis tvangsforflyt- ningen af Thule-befolkningen i 1953 nu indbringes for domstolene eller menneskerettighedskommissionen. Men det er fuldt forståeligt, at de tvangsforflyttede og deres efterkommere nu tager dette skridt, for statsminister Poul Nyrup Rasmussen har nægtet at lytte og har søgt at lukke sagen nede. Derfor må vi nu have en folketingsdebat om tvangsforflytningen, siger Keld Albrechtsen, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten. - Hvis den danske regering skl undgå den pinlige retssag, er der kun een mulighed, nemlig at den danske regering hurtigt giver de tvangsforflyttede og deres efterkommere en undskyldning og en erstatning samt sørger for at der også meget hurtigt gennemføres en tilbundsgående uvildig undersøgelse af omstændighederne omkring tvangsforflytningen i 1953, siger Keld Albrechtsen. Læs mere
Mandag den 16. september. Til Ekstra Bladet Enhedslisten overværer retssagen mod Kemal Koc torsdag den 19. september Torsdag den 19. september fortsætter retssagen mod den kurdisk fødte danske statsborger Kemal Koc ved sikkerhedsdomstolen i Ankara. Ved det første retsmøde overværede en parlamentarikerdelegation fra Danmark retssagen, bl.a. folketingsmedlem Søren Søndergaard fra Enhedslisten.Også denne gang sender Enhedslisten en observatør. Det er international sekretær Kenneth Haar, der har arbejdet med Kemal Koc-sagen under hele forløbet. Kenneth Haar kan kontaktes fra tirsdag aften på otel Relais Mercure Ankara, tlf. Læs mere
Mandag den 9. september. Pressemeddelelse Søren Søndergaard valgobservatør i Bosnien I morgen tirsdag rejser folketingsmedlem Søren Søndergaard (Enhedslisten) til Bosnien, hvor han skal være observatør ved valget i næste uge. Søren Søndergaard har flere gange tidligere været i Bosnien, bl.a. i forbindelse med organisering af nødhjælpskonvojer til Tuzla.. Om valget udtaler Søren Søndergaard: - Der er ikke grundlag for optimisme. Støtten til det civile samfund er nået meget sent frem og det har betydet, at de anti-nationalistiske kræfter er blevet ladt i stikken. F.eks. er den TV-station, somogså anti-nationalistiske bevægelser har adgang til, først begyndt at fungere her en uge før valget. Læs mere
Mandag den 19. august 1996. Pressemeddelelse Efter Kemal Koc: Nej til dansk deltagelse i militærøvelse i Tyrkiet - Fredag den 16. august vendte Kemal Koc hjem til Danmark efter 42 dage i tyrkisk fængsel. Dermed er sagen dog langtfra slut, mener Enhedslisten. Søren Søndergaard (MF for Enhedslisten) udtaler efter dagens møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor forholdet mellem Danmark og Tyrkiet var på dagsordenen: - Den tyrkiske sikkerhedsdomstol har jo ikke opgivet sagen mod Koc. Der skal være et retsmøde den 19. september, hvor man godt kan forestille sig at Koc bliver kendt skyldig. - Hvisrettighederne til at organisere sig i politiske og kulturelle foreninger i Danmark skal have reel mening for tyrkere og kurdere, så er det afgørende, at de ikke bliver dømt af tyrkiske domstole for at have udnyttet disse rettigheder. Læs mere
Torsdag den 15. august. Pressemeddelelse Enhedslisten om løsladelsen af Kemal Koc: Det principielle i sagen står tilbage - Enhedslisten vil tage Danmarks forhold til Tyrkiet op i Udenrigspolitisk Nævn I dag blev den 39-årige dansker af kurdisk oprindelse, Kemal Koc, løsladt efter et retsmøde i Tyrkiets hovedstad Ankara. Han blev for en måned siden anholdt af det tyrkiske politi og anklaget for at have støttet den væbnede kurdiske bevægelse, PKK. Kemal Koc er dog ikke frikendt. Den 19. september tages sagen op på et nyt retsmøde. Den tyrkiske domstol vil i den kommende tid undersøge hans plitiske aktiviteter yderligere. Læs mere
Mandag den 12. august. Til pressen Enhedslisten overværer retssag i Tyrkiet Tirsdag eftermiddag rejser Søren Søndergaard (MF for Enhedslisten) til Tyrkiet for at overvære retssagen mod den arresterede dansker af kurdisk oprindelse, Kemal Koc. Kemal Koc blev anholdt i begyndelsen af juli af det tyrkiske politi og anklages for at have støttet den kurdiske kamp for selvbestemmelse. Retssagen finder sted torsdag den 15, august. Den vil, udover af Søren Søndergaard, også blive overværet af Kirsten jensen og Freddy Blak (MEP for Socialdemokratiet), Villy Søvndahl (MF for SF) samt Klaus Slavensk fra Det Danske Center for Menneskerettigheder. Læs mere