Fleksjob- og førtidspensionsreform
Reform af fleksjob og førtidspension
Regeringen har indgået et mørkeblåt forlig om en reform af fleksjobordningen og førtidspension. Reformen indeholder en kolossal mængde ødelæggende forringelser for mennesker, der i forvejen slås med kroniske sygdomme eller handicap. Enhedslisten opfordrer til bred modstand mod denne rå spareøvelse - slaget er ikke tabt endnu.
Læs Enhedslistens notat om forliget. Du finder selve forligsteksten her.
Forringelser på stribe
Nogle centrale forringelser i reformen er:
Det bliver nærmest umuligt at få førtidpension. Folk under 40 skal i ressourceforløb, og enhver med 2 timers arbejdsevne henvises til fleksjob - det vil sige til ledighed, for der er ingen minifleksjob at få. Et kynisk sparegreb, der flytter alvorligt syge fra førtidspension på 17.075 kr. til kontanthjælpssats på 10.248 kr (nogen vil dog have ret til ledighedsydelse på 15.200 kr).
Fleksjobbere bliver fattigere. Hvor fleksjobbere tidligere var sikret mindste overenskomstløn, får de fremover kun løn for deres effektive arbejdstid og et beskedent tilskud for resten. Det betyder, at fx en buschauffør i 15 timers fleksjob mister mindst 4.500 kr. om måneden.
Fleksjobberes arbejdsliv bliver evigt usikkert. Indtil de er 45 år, vil de kun kunne få bevilget midlertidige fleksjob - selv når de har åbenlyst kroniske eller fremadskridende sygdomme. De vil altså aldrig kunne planlægge mere end få år frem.
Læs hele Enhedslistens notat om reformen.
Jo større handicap, desto fattigere
Officielt er reformen ikke en spareøvelse, men et middel til at få mennesker med handicap og sygdomme til at arbejde mere og helst i et almindeligt fuldtidsjob.
Mirakelmidlet hedder "økonomisk incitament", og det er indbygget i den nye fleksjobordning, hvor fleksjobbere kun skal have løn for deres effektive arbejdstid: Jo mindre arbejdsevne, desto lavere løn - jo større handicap, desto fattigere. For fleksjobbere med fx muskelsvind betyder det, at de vil falde i løn, hver gang de bliver svagere.
Den økonomiske pisk skulle gøre dem arbejdsduelige. Socialrådgivernes formand Bettina Post kalder det ønsketænkning, der hører hjemme i et julekatalog. For selvfølgelig rejser en kørestolsbruger sig ikke op, bare fordi man trækker hende i løn. Det øger heller ikke beskæftigelsen. Det samme mente Mette Frederiksen sidste år - før hun blev minister.
Relaterede artikler
Spørgsmål og svar om fleksjob og førtidspension
Hvorfor vil Enhedslisten ikke være med til en reform, der kan nedbringe antallet af førtidspensionister?
I en krisetid må alle spænde livremmen ind. Hvorfor gælder det ikke også syge og mennesker med handicap?
Er det ikke fair nok, at fleksjobbere får bedre løn, hvis de arbejder mere, ligesom alle andre?