Enhedslistens faglige landsudvalg afviser, at transportforliget løser problemet med løndumping.
Den 1. marts blev der indgået forlig på transportområdet. Forhandlerne på 3F Transportområdet havde på forhånd meldt ud, at det altafgørende var at stoppe løndumping og så kom alt andet herunder løn i anden række.
Forliget lagde ganske rigtigt hele hovedvægten på løndumping, men forhandlerne holdt desværre ikke fast i deres eget højt prioriterede krav om "kædeansvar".
Det er et fremskridt, at tillidsfolk og forbundet får ret til indsigt i "de fornødne oplysninger" på virksomheder inden for DI, for at kontrollere om der foregår løndumping.
Det er også udmærket, at parterne bekræfter deres vilje til, i fællesskab at modvirke løndumping, bl. a. ved at DI efter konflikt fra 3F skal bidrage til at flere underleverandørvirksomheder organiseres i DI.
Men det giver ikke den eftertragtede garanti for, at hovedentreprenøren er ansvarlig for, at overenskomsten også bliver overholdt af underleverandører.
Det giver end ikke sikkerhed for, at underleverandøren bliver overenskomstdækket, da det alene beror på DI´s vilje til at efterleve den fælles målsætning om at modvirke undergravelse af overenskomsterne.
Det er derfor en skønmaling af forliget, når Jan Villadsen, formand for 3F Transportgruppe siger, at "vi har fået løst problemerne omkring løndumping".
Man skal også bemærke, at aftalen om adgang til oplysninger udløber om 2 år, så kan chaufførerne få lov at slås for at få den ind igen.
Lønstigningerne er kun en lille bitte smule større end i Industriforliget, så også her vil vi se, at store grupper af chauffører ikke kan bevare reallønnen i den kommende periode, og at de lavtlønnede er blevet ladt i stikken.
De øvrige punkter ligger inden for samme snævre ramme. Skifteholdsarbejderne må nøjes med øget adgang til helbredskontrol, flere undersøgelser af natarbejdets skadelige virkninger og et løfte om en kampagne for sund livsstil!
På nogle punkter er transportforliget lidt bedre end industriens, for eks. Fratrædelsesordningen der giver et fast beløb, bliver til gavn for de lavestlønnede. Men der er også punkter, hvor man tilnærmer sig dele af industrioverenskomsten, som ikke er værd at efterligne: Det gælder lidt mere fleksibilitet i arbejdstiden, og mulighed for at forringe overenskomsten gennem lokal aftale med tillidsrepræsentanten, dog kun på begrænsede områder.
Enhedslistens faglige landsudvalg 2. marts 2010.