Tropperne hjem


Irak-krigen har kostet over 650.000 mennesker livet og skabt kaos i landet. Det er en krig, som handler om kontrol med den irakiske olie. Fogh gennemførte med et snævert flertal dansk deltagelse i den ulovlige Irak-krig.

Regeringen løj om masseødelæggelsesvåben, skønmalede forholdene under besættelsen og løj om årsagen til tilbagetrækningen. Danske soldater har mistet livet på grund af regeringens fatale fejltagelser. Krigene har øget terrortruslen overalt i verden, og den danske deltagelse har øget truslen mod Danmark.

Der stadig omkring 100 danske soldater i Irak, selvom regeringen har givet indtryk af det modsatte, og Danmark er stadig en del af den amerikansk ledede koalition.

Enhedslisten er pt. det eneste parti, der stemmer imod deltagelse i den amerikanske besættelse.

Regeringen har sendt stadig flere tropper til Afghanistan, hvor tusindvis af civile har mistet livet - mange efter koalitionens bombardementer.

 

Det vil ENHEDSLISTEN gøre:
- Enhedslisten vil have alle danske tropper hjem både fra Irak og Afghanistan.

- Den danske udenrigspolitik skal drejes væk fra den aggressive militaristiske linje, som Fogh står for.

- Den militære indsats skal erstattes af fredsprocesser og genopbygning i FN-regi. Man kan ikke bombe sig til demokrati.