Pers blog: Tynd klimaaftale

Man, 21/12/2009 - 19:10
Facebook
Twitter
Udskriv
Send som email
Flere
Emneord:

De fleste er nok klar over, at Københavner-aftalen ikke blev særligt ambitiøs. Den lever ihvertfald på ingen måde op til de kriterier, som videnskaben har sat op, hvis vi skal undgå en to graders temperaturstigning.

Aftalen blev ikke juridisk bindende, og der er ikke planlagt et tidspunkt, hvor den skal være det. Det er således tvivlsomt om landene vil komme til at leve op til de CO2 reduktioner, de har lovet. Selv hvis de gør det, er reduktionsmålene alt for lave til, at vi kan imødegå fremtidige klimaforandringer.

Ansvaret
Lige nu er Lars Løkke og de store stater i gang med at fralægge sig deres ansvar og pege fingre af andre. Det er på tide, at de anerkender deres medansvar i denne klimafiasko, og i stedet hver især lægger nogle ordentlige klimaforslag på bordet.

Du kan læse Per Clausens kommentarer til aftalen på hans klimablog.